I videoen præsenterer vi forskellige måder at bruge et tæppe til at stimulere børns labyrintsans (balancesans) og give dem et sus i maven. 

At være svøbt i et tæppe minder meget om at være tilbage i mors mave, omgivet at sikkerhed og i konstant bevægelse.

Derfor er barnet helt tryg og vi kan begynde at lege. Hør godt efter barnets “suk” når I løfter barnet op og hurtigt sætter barnet ned igen. Det er lyden af stimulering, påvirkning af hastighedsændring og det tryk vi skaber.

Hvad gjorde vi?

Læg tæppet på gulvet og barnet midt på det, derefter samles alle hjørner og hold godt fast. Venstre hånd holder to af hjørnerne og højre hånd holder to andre. Sørg altid for at have øjenkontakt med barnet og stop op engang imellem til en kildetur eller en lille pause, så I kan mærke hinanden igen, efter en gyngetur. Gør barnet altid klar til næste udfordring ved at tælle til tre og så gå i gang.

Du kan starte med at gynge langsomt fra side til side, så lidt højrere derefter. Du kan prøve at dreje rundt, og prøve “karrusellen”, hvor du krydser hænderne som gør at tæppet drejer hurtigt rundt om sig selv.

Du kan selv eksperimentere med andre former for bevægelse. Husk blot at stoppe op engang imellem og tage hensyn til den plads du har:) 

En anden måde at bruge tæppet på, er at bruge det som liggeunderlag til barnet. Træk i tæppet og på den måde give gode oplevelser til barnet. De helt små børn (børn som ikke kan lægge stabilt på maven) kan man lægge på ryggen og give dem en tur i huset med et par sving. 

I kan også være to om det!

Læg barnet midt på tæppet og dig og din partner kan holde to hjørner hver. Lidt ligesom en hængekøje for barnet, men med jer som træer:) Prøv så at gynge, svinge og løfte op og ned. En god aktivitet for barnet og for jer. 

HUSK:

• Tæl til tre for at give tegn til barnet, at vi skal i gang
• Stop op engang imellem og tjek op om barnet har det ok
• Sørg for god plads
• Sørg for at du holder godt fast
• Følg barnets humør og stop mens legen er god

Tanken bag:

Øvelserne fra denne blog stimulerer labyrintsansen. Den sidder ved det indre øre og består af tre buegange, hvori der er en tyktflydende væske, som sættes i bevægelse, når hovedet bevæges. Det registreres af et sanseorgan, der giver besked til hjernen om hovedets stilling og acceleration/deceleration på alle planer (fremover, bagover, til siderne og om akse).

Vidste du at:

Allerede i mors mave under graviditeten stimulerer mor barnets labyrintsans med sin aktivitet. Når hun går, bukker sig eller lægger ned og rejser sig igen. Det er helt naturligt for barnet at være omgivet af bevægelse allerede før fødslen. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at stimulere barnet efter fødslen og gennem alle stadier af børnelivet. 

Vil du vide mere?

Klik her: Dineojne.dk 

Læs bogen: ”Børn i bevægelse, hos mor, far, i dagplejen og i daginstitutionerne” af Pauline Voss Romme 

Forældre perspektiv:

Hvornår var det sidst, at du havde hovedet under hoftehøjde, drejede rundt eller udsatte dig selv for påvirkning af tyngdeaccelerationen. Når vi nu ved at barnet bliver stimuleret til bevægelse allerede før den bliver født, så burde det ikke være en overraskelse for os, at selv om vi er voksne, så skal vi stimulere vores labyrintsans f.eks. ved at gynge, hoppe eller dreje rundt.

I enhver alder kan en dårligt stimuleret labyrintsans trænes op.

Du kan prøve selv at inkludere i din træning elementer, hvor du drejer rundt den ene og så den anden vej. Du kan også prøve at stå på hænder op at væg (uden at løfte benene i starten) eller løbe med retningsskift og hurtig acceleration og opbremsning. Du kan også bare danse lidt mere og besøge tivoli en gang i mellem. Det vil varierer din træning og dermed gør dig mere fit.